Under et foredrag for en gruppe efterskoleforstandere i sidste uge, var dagens tema efterskolernes fremtidige udfordringer. Diskussionen kom selvfølgelig også til at handle om den politiske situation og den uvished, landets efterskoler må forholde sig til lige nu. Hvad skal der ske med 10. klasse? Og bliver der i fremtiden stillet nye undervisningskrav til elever i 9. klasse? Og hvilke konsekvenser kan det få for efterskolernes undervisningstilbud i fremtiden?
I rapporten "Hvorfor efterskole – og hvorfor ikke?" kan vi blandt andet konkludere at mange unge ikke ved hvad det vil sige at gå på efterskole, og derfor i mange tilfælde anser det som spild af tid. Det samme må gøre sig gældende for de politikere, der ser det som deres fornemmeste opgave at få sluset de unge igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt. Fælles for dem er at de ikke ser nogen værdi i det ekstra år, unge tilbringer på en efterskole. Modningsprocessen, de sociale konpetencer, udvinklingen af evnen til at indgå relationer, forståelsen for andre mennesker. Det er svært at måle og veje værdien af et efterskoleophold, og heri ligger også en udfordring for efterskolerne i fremtiden.
Spørgsmålet efterskolerne skal stille sig selv er det samme som alle organisationer skal stille sig selv: Hvorfor er denne organisation sat i verden? Hvad er det vi kan, som gør en forskel? Hvad er det der gør os uundværlige? Med andre ord: Hvad er vores eksistensberettigelse? Og vigtigere endnu – svaret skal ud over rampen! Der ligger tydeligvis en udfordring i at få både politikere og potentielle efterskoleelever/forældre til at se efterskolernes eksistensberettigelse i fremtiden.
Efterskolerne har brug for et fælles projekt. Et projekt der i praksis viser at efterskolerne går en forskel. Både for enkelte elev, men især på samfundsplan. Et muligt projekt, som også kort var oppe ogvend under foredraget, er at efterskolerne gør en samlet og koordineret indsats for at fremme integrationen af unge med anden etninsk baggrund. Højskolerne har netop fået tildelt økononmiske midler til at løfte en del af opgaven. Det viser at projektet har politisk opbakning og hjælper til at løse et problem, der har politikernes bevågenhed, og det kan hjælpe til at ændre fokus fra hvordan efterskoler står i vejen for uddannelsespolitiske målsætninger til hvordan efterskoler kan hjælpe bidrage til løsningen af integrationsproblematikker.
Projektet har alle muligheder for at få efterskolerne på både politikernes og mediernes dagsorden. Det er netop hvad efterskolerne har brug for nu for at få en styrket position i den politiske debat. Projektet kan have mange former og formål. Det vigtige er at efterskolerne bliver enige om et fælles projekt, der konkretiserer skoleformens eksistensberettigelse i samfundet i dag. Engang var én af efterskolens store opgaver at give de unge på landet en sidste dannelsesrejse inden de begyndte deres arbejdsliv i landbruget. Hvad er efterskolernes fornnemmeste opgave i dag?
