Jeg modtog forleden dette spørgsmål fra Bente:

“I øvrigt – hvordan definerer du forskellen på autencititet og etik? Jeg mener, kan man som virksomhed være autentisk, hvis fx direktøren opfører sig amoralsk/uetisk på en række områder? Eller kommer det an på, om der er sammenfald mellem disse områder og virksomhedens politik? Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med nævnte blogindlæg, hvor du efterlyser eksempler… I øvrigt kan jeg foreslå, at du læser Morten Paustians Dr-afhandling, som oprindeligt var tænkt som en erhvervs-Ph.D., som han skrev for Lundbeck (tror jeg har nævnt det for dig?) Det er godt nok nogle år siden, jeg har læst det – men jeg mener, at der er nogle gode eksempler på, at Lundbeck opfører sig uetisk/i modstrid med det, de står for udadtil.”

…og i forlængelse af det, kom jeg i tanker om et spørgsmål jeg fik for nogle uger siden efter en præsentation i et af landets største forsikringsselskaber om autenticitet og organizational blogging, hvor en medarbejder med ansvar for virksomhedens Public Relations spurgte mig på vejen ud af døren: “Hvad er så forskellen på autenticitet og troværdighed?” og fortsatte, “…og afhænger den ene af den anden?”. De andre var på vej ud af døren, så med 8 sekunder til at svare blev mit bud unægteligt lidt forenklet.

Lionel Trilling har skrevet en lille sag ved navn “Sincerity and Authenticity”, som med sine blot 180 sider ikke gør noget stort væsen af sig, men ikke desto mindre lader til at være det mest anerkendte og refererede værk om autenticitet i nyere tid. Jeg har et eksemplar liggende, som jeg har lånt af min vejleder og ven professor Majken Schultz, men som jeg knap nok tør læse mere i fordi hun har fået den af en Harvard-professor i 1989 med indskription og hele molevitten og den er ved at falde fra hinanden. Nu har jeg bestilt min egen og det kan anbefales. Det foregår her.

Bogen skrev Trilling på baggrund af seks forelæsninger, som han holdt i 1970 og i indledningen skriver han: “…Now that I come to publish them, substantially although not exactly as they were given, I naturally return to the thought that the subject is so very large, virtually coextensive with the culture of four centuries, that even a merely partial investigation of it might be of some use in suggesting its extent and in remarking a few of the many ironies it generates.”.

Autenticitetsbegrebet er lige præcis så uoverskueligt og altomfattende, at det er svært at forstå, og samtidig så bydende vigtigt at konceptualisere og begribe fordi vores samfund i stigende grad lægger vægt på sammenhænge, relationer, mennesker, oplevelser, ydelser og virksomheder som er… autentiske. Ole Fogh Kirkeby, som jeg diskuterede emnet med sidste år da jeg lagde mig fast på de dimensioner, jeg forstår autenticiteten ud fra, kalder det et grænsepsykologisk begreb. Det er relevant i filosofien (en del filosoffer har talt om identitet, selv og eksistens uden at bruge ordet autenticitet), i psykologien, for individer og grupper og nu forsøger jeg så at gøre det praktisk anvendeligt i arbejdet med organisationers identitet, hvilket vi er godt på vej til at realisere i STAGIS. De første fire kortlægninger af autenticitet i organisationer begynder i løbet af denne og næste måned.

Lad os starte med Trillings distinktion og så skal jeg forsøge at nærme mig de to andre spørgsmål om etikken og troværdigheden i en senere post. Hvad er forskellen på Oprigtighed (Sincerity) og Autenticitet?

I en note skrev jeg sidste år:

“Ordet autenticitet er tæt forbundet med oprigtighed. Det engelske ’sincerity’ bruges første gang i 1549 og på fransk ses ’sincèritè’ første gang i 1237 (Paul Robert’s dictionary). Det kommer af det latinske ’sincerus’, som betyder ’ren’ eller ’klar’. Ordet blev brugt om både materielle og immaterielle ting, fx umodnet vin (usofistikeret) eller om en oprindelig religion, som ikke var ændret.

I modsætning til oprigtigheden og troværdigheden (det engelske ”sincerity”) som beskriver mennesket og dets forhold til en tilstand, udtrykker autenticitet at mennesket og dets tilstand er smeltet sammen og blevet til ét. Når hyrden Michael har mistet sin søn og ”er i sorg” (er-i-ét-med-sorgen), bruges autenticiteten som udtryk for ligheden mellem Michael og sorgen (Trilling, p. 93). Autenticitet bruges også om den tilstand, hvor det der siges samtidig sker (Ole Fogh Kirkeby).” (afhandling 2006)

I min egen forståelse er forskellen at autenticitet ikke blot handler om det man siger og det man gør, men om det man siger, gør og er. Ikke bare handlingen og ordene er i spil, men identiteten, hvorfor begrebet beskriver evnen til at styre sine handlinger ud fra egne overbevisninger, ud fra sin egen mening. Derfor handler én af de tre dimensioner i min autenticitetsmodel altså om organisationens evne til at være ledt og handle ud fra egne overbevisninger (organisationens kultur og mening). Modsætningen kunne være at være styret af markedet eller konkurrenterne. Og netop der kommer den gamle Lundbeck-case til sin ret, hvorfor den også er et eksempel i min afhandling og nok ikke slipper nævnelse i bogen. Derfor synes jeg Bentes mail var endnu mere interessant!

Her er fire ord, som dukker op igen og igen, når jeg møder mennesker, som gerne vil være mere sikre på autenticitetsbegrebet:

– Oprigtighed

– Troværdighed

– Integritet (mange tror, at autenticitet er integritet, nemlig at gøre det man siger)

– Etik

Jeg vil meget gerne have spørgsmål omkring autenticitet. Jeg nærer ingen som helst håb om, at jeg kan finde svar på dem alle, men de kan i hvert fald inspirere til den videre jagt på autentiske svar. Pine & Gilmore (som jeg nævnte i min sidste post) sagde i en podcast for nylig, at det havde taget os 30 år at få en rimelig forståelse af afsætningsøkonomi (sandhed med modifikationer), så man måtte forvente, at det ville tage 30 år at få en lige så god forståelse af, hvad det kræver at frembringe autenticitet (render authenticity). Hvad undrer du dig over? Hvad hænger sammen eller hænger slet ikke sammen? Hvordan forstår du autenticitet? Og hvad kunne du tænke dig, at jeg forsøger at svare på?