Inspireret af Julies kommentar med spørgsmål til arbejdet med autenticitet, er her et par tanker til spørgsmål nummer to:
2. Den mening, organisationerne er drevet af, og den historie der udtrykkes, og dermed modtages af kunderne/borgerne/brugerne/leverandørerne, bliver vel opfattet forskelligt fra aktør til aktør?
Ja, både mennesker og virksomheder opfattes forskelligt i forskellige omgivelser og af forskellige mennesker. Identitet kommer af det latinske idem og handler grundlæggende om ensartethed over tid, om konsistens. Hvis ikke der er kendetegn ved min person som fx mit udseende og min måde at handle på (som forhåbentlig er relateret til mine intentioner og min måde at tænke på), vil det være svært at identificere, at jeg er den samme som før. Udover ensartetheden er det nødvendigt, at en identitet er distinkt. Jeg skal med andre ord adskille mig fra andre. Men uanset hvilket image og hvilke handlemønstre jeg er født med eller tillægger mig (eller bliver tillagt af den sociale og kulturelle kontekst jeg indgår i), så vil jeg blive oplevet forskelligt af forskellige mennesker, fordi de fortolker mit udseende og mine handlinger ud fra deres egen forståelsesramme. Det er med andre ord modtageren eller omverdenen der bestemmer, hvordan min identitet fortolkes eller forstås. Og da personer såvel som organisationer indgår i forskellige sammenhænge, bliver de opfattet forskelligt på forskellige tidspunkter, uanset at man som leder eller medarbejder i en virksomhed mener, at man handler ens.
Carlsberg i en anden kontekst
Jeg fik sådan et fint eksempel på kontekst-afhængigheden serveret af de studerende på forårssemesteret på modul-2 på Kommunikation i år. Jeg forelæste om min model til at beskrive autenticitet i organisationer og de studerende gav mig eksempler, som vi sammen forsøgte at tegne på tavlen. Vi diskuterede Carlsbergs identitet, som blev opfattet ganske enslydende af de studerende. Der var én der havde nogle ganske andre holdninger, hvilket jeg i første omgang med skam må indrømme at jeg overhørte. Det viste sig, at pigen der sagde os andre imod var fra Tyrkiet, hvor Carlsberg er et relativt nyt brand. Derfor var hendes opfattelse en anden end danskernes. Vi endte med at illustrere forskellen på Carlsbergs autenticitetsmodel i Danmark og i Tyrkiet. Autenticiteten i en organisations identitet opfattes altså helt forskelligt i en anden kontekst.
Autenticiteten kommer indefra
Den næste del af Julies spørgsmål handler om, hvor organisationens autenticitet så dannes. Autenticitet handler dels om arv og historie (derfor den nære relation til identitets-begrebet og konsistens), dels om at være styret indefra. Autenticitet kunne lidt frit kaldes “auto-entitet”, altså “selv-eksistens” eller “selv-væren”. Lige netop entitet er brugt meget i diskussionen af at være indenfor filosofien og senere indenfor organisationsteorien, fordi organisationer gennem tiden er blevet opfattet som identiteter i form af stammer og senere selskaber. Det er denne forståelse af autenticitets-begrebet der gør, at jeg taler om at være drevet af indre mening eller formål. Samtidig er der en række organisationsstudier der viser, at netop mening med arbejdet eller med organisationens eksistens er med til at drive ledere og medarbejderes handlemuligheder. Hvis ikke man forstår, hvorfor man skal udføre en opgave, er det svært at finde motivationen. Omvendt kan et formål, som man personligt synes er vigtigt være kilde til inspiration og virke motiverende.
Det vil nok være en overdrivelse at påstå, at virksomheder med en højere mening (høj-formåls-virksomheder, kunne man kalde dem – jeg må lige finde et bedre udtryk…) udelukkende er drevet indefra. For de problemer eller behov vi forsøger at løse eller tilfredsstille er jo for det meste udenfor virksomheden og dermed er organisationen begrundet i sin omverden. Men når jeg tænker på Virgin eller et mere dansk entreprenant eksempel som Skype, hvis grundlægger har været meget i medierne den sidste uges tid, så er det bestemt en “indre mening” der har været drivkraften. Det samme synes jeg gælder, når jeg taler med medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse. Eksistensberettigelsen er betinget af en sygdom, men det er meningen med at bekæmpe den, der giver drive, motivation og en autentisk identitet. Det samme gælder, når Janus og Co. kunne se potentialet i at tale i telefon via internet. De kunne gennemskue en forretningsmulighed og et behov, men der ligger en stor portion holdning og et indre drive i rent faktisk at forfølge idéen. Det er autenticitet baseret på mening og står i modsætning til at lytte til omverdenen eller følge mainstream.
