Mere end sild og rundkirker

By

Artikel i Danske Kommuner 6. november 2014.

Folkemødet sætter fokus på den politiske samtale og udvikler dansk politik, og det tjener Bornholm kassen på, fordi det giver øen værdifuld medieomtale.Hvert år i juni måned bliver danskerne i fire dage bombarderet med fotos og tv-indslag fra Folkemødets debatter og de tætpakkede folkemængder, som snegler sig rundt i Allinges gader. Det har forvandlet Bornholm fra turistdestination til “in-sted,” hvor de kendte og magtfulde strømmer til hver sommer.- Vi har traditionelt været kendt som et ferieparadis, som folk besøgte i syvende klasse, og hvor man spiste røget sild og så på rundkirker, men Bornholm var også en del af udkants-Danmark, der var økonomisk presset, og hvor folk var lidt sølle. Det er bare ikke et billede, som jeg kan genkende, siger borgmester Winni Grosbøll (S). Bornholm påvirker nemlig folks mentale puls og får dem til at smide stiletterne og det pæne tøj, fordi havet og naturen er tæt på. Det påvirker debatformen positivt, hvilket er en del af forklaringen på Folkemødets succes.- Vi har intet budget til branding og ingen kommunikationsafdeling i kommunen, men vi har en leveregel. “Show it – don’t tell it”. Så vi bruger ikke Folkemødet til at “brande” Bornholm, fordi det er Folkemødet, som “brander” Bornholm, siger borgmester Winni Grosbøll.

Bornholm
Folkemødet på Bornholm har været med til at styrke øens brand og har alene i 2014 betydet medieomtaler til en estimeret værdi på knap 100 millioner kroner.

Et frisk pust for Bornholm
Folkemødets succes har dog krævet hårdt arbejde, fordi populariteten ikke opstod af sig selv. Winni Grosbøll og hendes hold rejste land og rige rundt inden det første Folkemødet for at sælge idéen til eksempelvis KL, Danske Regioner og organisationerne, som skulle levere indholdet. Den politiske festival har været et frisk pust for Bornholm, fordi det er en ny måde at adskille sig fra de øvrige 97 kommuner, mener branding-eksperten Nikolaj Stagis, som er adm. dir. i brandbureauet i Stagis A/S. Folkemødet er nemlig relevant for mange mennesker, fordi politik i bund og grund handler om os alle.- Det er et knaldgodt eksempel på en aktivitet, som gør en forskel, og som har en værdi på knap 100 millioner kroner for øen i 2014. Det er imponerende, og det kan andre lære af, siger han.

Et godt kommunebrand skal kunne løse udfordringer som at skabe vækst, fællesskab og et godt image med samme greb, og det er lykkedes for Bornholms Regionskommune.- Medieomtalen og de afledte jobs, som Folkemødet skaber, er ret imponerende, fordi der i dag findes mange festivaler rundt i landet, som egentlig ikke gør nogen forskel for de kommuner, som arrangerer dem, siger Nikolaj Stagis.

Mange kommuner har dog ikke troen på, at utraditionelle tiltag kan lykkes, selv om Folkemødet beviser det modsatte. Festivalens besøgstal er skudt i vejret fra cirka 10.000 i 2011 til 90.000 i år, hvor der blev holdt over 2.100 events og debatter. Derfor er det heller ikke et succeskriterium for Winni Grosbøll, at arrangementet forsat vokser hæmningsløst, så de debatskabende og politik-udviklende aktiviteter falmer.- Vi skal sørge for, at kvaliteten er høj, og indholdet forsat bliver udviklet, så det er nærværende, og folk får noget ud af at deltage. Det er den bedste måde at beskytte vores brand på, siger Winni Grosbøll. Derfor indbyder festivalens styregruppe folk fra organisationer, NGO’er og de politiske partier til arbejdsdage under planlægningsfasen, hvor de kan byde ind med gode råd.- Det kræver en stram styring, så det ikke udvikler sig til et messecenter eller bliver fyldt med gøgl og underholdning. Det er en politisk festival, hvor politik er omdrejningspunktet, og det skal vi holde fast i, så det ikke bliver udvandet, siger Winni Grosbøll.

Folkemødet har både skabt stolthed i befolkningen og udvidet turistsæsonen, fordi mange deltagere har genfundet deres kærlighed til øen, så de kommer igen senere på sæsonen og holder deres sommerferie. Det betyder både glade borgere og penge i kassen, men Bornholms nye guldæg åbner også døre på Slotsholmen for Winni Grosbøll.- Politik handler meget om menneskelige relationer, og det handler om netværk, og at man kender de rigtige personer, og derfor har jeg nu en helt anden adgang til folk på Christiansborg. Jeg skal stadig kæmpe for tingene, men det har opbygget nogle relationer, at jeg har trykket dem i hånden og budt dem velkommen til øen.

Bornholm is known for smoked herring and Round Churches, but by implementing the political festival Folkemødet they’ve managed to strengthen and redefine their brand. In the latest issue of the magazine Danske Kommuner the Mayor Winni Grosbøll talks about the importance of Folkemødet.


Bornholm doesn’t have a budget for branding or a department of
communications, but they have a maxim: “Show it – do not tell it”. Folkemødet is branding Bornholm.

Branding expert Nikolaj Stagis is also featured in the article and notes that other municipalities can learn from Bornholm who with the political festival has been able to distinguish themselves  from the remaining 97 municipalities.