Vi fortsætter sidste års succes og samler landets kommuner til Kommunebranding14 konference på Børsen 11. november. Sidste år mødte repræsentanter fra hele 49 kommuner op til en dag med indslag fra både forskere, praktikere og cases, der kom med deres vinkel på årets tema, som var, hvordan autentiske styrker kan skabe vækst i kommunen.
I år er temaet “Fra politisk vision til virkelighed” og vi sætter fokus på implementering, og hvordan man bevæger kommunen fra vision til virkelighed, så de politiske visioner og strategier får liv blandt borgere og erhvervsliv.
Vi er utroligt glade for, at vi igen i år kan afholde konferencen i samarbejde med Dansk Erhverv, og at vi yderligere kan tilføje Danske Kommuner og Jyllands-Posten som samarbejdspartnere.
Her et par af de visuelle elementer, som er anvendt i markedsføringen af Kommunebranding14 bl.a. i mediesamarbejdet med Jyllands-Posten og magasinet Danske Kommuner. Våbenskjoldene symboliserer de mange forskellige veje, kommuner kan gå, når de skal skabe et stærkt brand.
Hør økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard
På konferencen vil du møde bosætningsforsker Helle Nørgaard, som fortæller om danskernes bosætningsmønstre og flyttemotiver, professor Gregory Ashworth, som diskuterer, om place branding altid er den rette løsning og PhD. Mihalis Kavaratzis, der taler om vigtigheden af stakeholder involvering, når man vil skabe et stærkt place brand.
Og få de gode eksempler
På konferencen præsenterer vi desuden en række stærke caseeksempler på kommuner, som på hver sin måde har knækket koden og formået at styrke deres brand ved at sætte handling bag visionen. Bornholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll fortæller om udviklingen og implementeringen af Folkemødet og om dets betydning for Bornholms brand, og Lejre Kommunes borgmester Mette Touborg vil i selskab med kommunaldirektør Inger Marie Vynne og programleder Tina Unger fortælle om, hvordan Lejre er lykkedes med at blive “Den økologiske kommune”.
–
The conference Kommunebranding14 (“MunicipalityBranding14”) will build on last years success and feature both academic researchers and practitioners from Denmark and abroad e.g. professor Gregory Ashworth, Ph.D. Helle Nørgaard and the Mayor of Lejre Municipality Mette Touborg. This years theme is implementation thus we will focus on how municipalities transform their political visions and strategies into actual change.
Stagis will host the conference in collaboration with The Danish Chamber of Commerce and our media partners Jyllands-Posten and Danske Kommuner.