Der var stor interesse for Kommunebranding14 – også fra mediernes side. Det betød bl.a., at Jyllands-Posten var til stede for at dække konferencen. Læs her artiklen i Jyllands-Posten 12. november 2014 om konferencen Kommunebranding14.
Fra Jyllands-Postens artikel i dag: Kommunerne leder efter deres nye varemærke i fortiden – i Varde (øverst t. v. i billedet) bliver de tyske bunkere en del af et nyt museumsmiljø, Bornholm (øverst t. h.) har udvidet turistsæsonen med folkemødet, Lejre (nederst t. v.) hejser det økologiske flag bl. a. med lånehøns, og Odsherred (nederst t. h.) vil bruge det store sommerhusområde som attraktion – her arkitekt Arne Jacobsens sommerhus fra 1937, som nu restaureres.
Fra første kys til kommunal branding
Udkant: Kommunerne skal lede i fortiden efter det særkende, som skal bringe dem ind i fremtiden, lyder rådet fra både politikere og eksperter.
En grøn kommune med masser af byliv, borgeren i centrum, god plads til virksomhederne og i øvrigt altid et smil på læben.
Et kommunalt visitkort, som hovedparten af de 98 borgmestre formentlig gerne skriver under på.
Men den går ikke! For et kommunalt særkende – branding er ordet blandt kommunikations-og reklamefolk – skal netop være særligt. Og handle mindst lige så meget om indhold som den ydre fernis.
Det var konklusionen, da en blanding af kommunale repræsentanter og eksperter i markedsføring og branding tirsdag på en konference på Børsen i København forsøgte at skyde sig ind på, hvorfor Bornholm er lykkedes med at brande sig via folkemødet, og Lejre på Sjælland har ramt en åre ved at hejse det økologiske flag.
Stå på skuldrene
»Det handler om at stå på skuldrene af de kvaliteter, man i forvejen har. Bornholm kender de fleste fra deres lejrskole i 7. klasse, hvor de måske fik deres første kys bag Allinge Røgeri. Bornholm er et sted, man gæster, og det koncept har vi brugt, udvidet og foldet ud til hele Danmarks folkemøde,« sagde Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), og slog fast, at med en stejlt stigende besøgskurve – 22.000 daglige gæster ved folkemødet i år – er fortællingen om øen i Østersøen vendt.
»Vi var kede af den gamle fortælling om, at udkanten er et sølle sted med forfaldne huse. Bornholm er så meget mere. Vi har altid produceret fødevarer, og det har vi også udbygget både som erhverv og som øens brand,« sagde borgmesteren, som kan se folkemødet sætte sig sunde, økonomiske spor med øget omsætning og længere turistsæson.
Hovedstadens drikkedunk
I Lejre Kommune er økologi blevet det lokale særkende, som er blevet den lille sjællandske kommunes brand nationalt.
»Vi bygger på kommunens dna, fordi vi med vores naturområder altid har været hovedstadens drikkedunk og spisekammer. Samtidig passer det utroligt godt med vores borgeres værdier,« sagde borgmester Mette Touborg (SF).
Ikke mindre end »70 stærkt lysende fyrtårne« har rejst sig under paraplyen økologi – idéen med at låne et hold høns ud til interesserede er blot et af dem, og den idé er hurtigt blevet til en god forretning.
De to kommuner har – sikkert uden helt at vide det – fulgt professor Gregory Ashworths opskrift.
»De fleste, der skal finde et brand, begynder med slutningen. De leder efter et logo eller noget synligt, men de skal starte i den anden ende og formulere en strategi for det, som er særligt for dem. Det her handler ikke om hurtig markedsføring, men om ændringer over en lang årrække,« sagde professoren fra Groningen Universitet.
Helt samme toner anslog direktør Nikolaj Stagis, der driver en rådgivningsvirksomhed og var konferencens arrangør.
»Det handler om at skabe en vision, som skiller sig ud.Som har kant, men som samtidig indebærer både forankring i organisationen og området, men også rummer en ægte forandring. Og så skal lokalsamfundet arbejde med på idéen,« sagde han og advarede mod for kortsigtede kampagner, hvis fokus alene er at skabe et bedre omdømme til kommunen.
Varm luft
»Så risikerer det at blive varm luft og spild af penge,« sagde Nikolaj Stagis og understregede i samme sætning vigtigheden af, at der er overensstemmelse mellem det ønskede image og det indhold, som kommunen kan levere.
Selv om den enkelte kommune forsøger at opfinde sit helt eget brand, gjorde økonomi-og indenrigsminister Morten Østergaard (R) det klart, at det også handler om at tænke på tværs af kommunegrænserne: »Vi har haft et massivt tab af arbejdspladser, og det begynder at vende. Derfor skal kommunerne arbejde sammen, som det sker på Sjælland og i det østjyske, for at blive synlige, når det handler om at tiltrække nye virksomheder,« sagde han.
Fakta: FLYTTEMØNSTRE Fra land mod by
Som på resten af kloden flytter danskerne mod byerne: I perioden 2007-2014 voksede de største byer med 6 pct.
- I landdistrikterne faldt befolkningstallet i samme periode med 4 pct.
- Størst fald i befolkningen har Lolland oplevet med 9 pct. færre indbyggere.
- Bornholmerne blev i perioden 2007-2014 5 pct. færre.
- Landdistrikterne dækker næsten halvdelen af Danmarks areal.
- 14 pct. af befolkningen bor i landdistrikterne.
Kilde: Regional-og landdistriktspolitisk redegørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
–
There was a great interest in our large conference MunicipalityBranding14 yesterday – not only from the Danish Municipalities but also from the media. The national daily Jyllands-Posten was one of the media who showed up to cover the event. The result was the large article above, where professor Gregory Ashworth a.o. explains how most cities and Municipalities work with place branding the wrong way around by beginning with a new logo, slogan etc. Instead of focussing on the right strategy for innovating their city or Municipality. Nikolaj Stagis elaborates by explaining, that cities and Municipalities should focus on setting the right vision, which can create both differentiation from other cities or Municipalities and engagement from the local citizens.